
CATHERINA
AUT. PSYKOLOG PRIMÆRT ONLINE OG TILKNYTTET AFDELINGEN I ODENSE
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, og er autoriseret i både Danmark og i Norge. Jeg har flere års erfaring som psykolog med arbejde i den offentlige psykiatri i Danmark og i Norge samt fra det private erhvervsliv, hvor jeg arbejder med undervisning.
Jeg anvender evidensbaserede metoder i min behandling af angstlidelser, depression, personlighedsforstyrrelser, stress, traumelidelser, spiseforstyrrelser, parterapi og eksistentielle udfordringer. Jeg har boet og arbejdet i bl.a. Norge, Australien og Indien, og har derfor også stor erfaring med tematikker såsom kulturchok, integration, langdistanceforhold og ensomhed.
De konkrete metoder jeg anvender i behandlingen afhænger af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for netop din problemstilling. Jeg anvender blandt andet metoder inden for kognitiv- og metakognitiv terapi, emotionsfokuseret terapi samt traumebehandlingsmetoden EMDR. Jeg er også optaget af interventioner og forståelser indenfor psykodynamisk teori og metode. Hvor længe og hvor ofte man bør går i terapi afhænger af bl.a. symptomtryk – det vil sige, hvor plaget man er. Nogle kan nøjes med få konsultationer, mens andre har behov for terapi som strækker sig over flere år. Jeg vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad mulighederne er for finansiering eventuelt gennem privat sundhedsforsikring. Jeg tager også privatbetalende klienter.
Jeg tilbyder terapi til voksne over 18 på dansk, norsk og engelsk.
De fleste mennesker vil på et tidspunkt i livet møde udfordringer, som det kan være hensigtsmæssigt at få professionel hjælp til. Når du kommer i behandling hos mig, vil du blive mødt af en oprigtig nysgerrighed på netop dig og din problemstilling samt få nogle konkrete værktøjer, som hurtigt vil hjælpe dig i din aktuelle situation.
Du vil møde en psykolog som både lytter til dig samtidig med, at jeg er optaget af at udfordre de mønstre, der holder dig tilbage fra at leve livet fuldt ud. Min erfaring er, at alle kan få det bedre uafhængigt af hvor store eller små deres problemer er.
FIND OS
ODENSE
Klosterbakken 15, 5000 Odense C
Indgang mellem de to parkeringspladser ved bygningen
HILLERØD
Torvet 5, 1. tv, 3400 Hillerød
Indgang fra Torvet via. porten, hvor der står 3 – 5 (til venstre for Running Sushi)
KONTAKT OS
Telefon: (+45) 20 85 05 03
Vi har telefontid kl. 8-16 man-fre
Hvis du har spørgsmål, så kontakt os på: Kontakt@psykologernepaatorvet.dk
Hvis du skal sende en sikker mail, og selv anvender Protonmail, så anvend:
Psykologernepaatorvet@protonmail.com
FØLG OS
Følg med på vores sociale medier, hvor du kan finde hverdagstips til, når det er svært, fagligt indhold om psykologiske emner, og møde vores dygtige psykologer.