Psykologerne på Torvet

ENKELTPERSONER

ANGST

(generaliseret angst, panikangst, fobier) kendetegnes ved fysiske symptomer som hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, uro i kombination med en stærk følelse af angst og utryghed ved en given situation eller i konfrontationen med en bestemt ting. Frygt er en grundfølelse, som naturligt forekommer og er nyttig i den forstand, at vi skal kunne vurdere en fare og handle relevant, hvis der er noget at være bange for. Angst derimod opleves ofte mere diffust. Behandling af angst handler om dels at reducere angsten gennem vejrtrækningsøvelser, afslapning mm. i kombination med at søge at forstå hvad der udløser og vedligeholder angsten. Der arbejdes endvidere med  adfærds- eksperimenter, desensibilisering og en ændring af tankemønstre.

STRESS

opstår som en fysiologisk og psykisk reaktion på fysiske og/eller psykiske overbelastninger. Symptomerne på stressbelastning er søvnløshed, muskelspændinger, hovedpine, udmattelse, social tilbagetrækning, nedsatte kognitive funktioner, dvs. svækket hukommelse, manglende overblik og ringe koncentration. Dette medfører ofte en følelse af ikke at slå til og mange reagerer med opgivenhed, grådlabilitet, "kort lunte" og kan ende med angst eller en reel depression. Stresssymptomer handler oftest om både arbejds- og hjemmesituationen, idet belastninger det ene sted oftest også har konsekvenser det andet sted, men kan også stamme fra oplevelser med tab, sorg og krise.

 

DEPRESSION

kendetegnes ved tristhed, opgivenhed, negative tanker om fremtiden, manglende selvtillid, skyldfølelse, isolationstrang, nedsat appetit (el. øget appetit).


En af de måder man kan behandle depression på, er vha. kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi. Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i den måde du tænker på, og forbinder tænkningen med følelserne, de kropslige reaktioner og den adfærd, der ofte er med til at vedligeholde symptomerne. I kognitiv adfærdsterapi arbejder vi ud fra konkrete situationer på at finde forskellige alternative tanker til de ofte irrationelle tanker og handlingsmønstre, der kendetegner depression. Samtidig arbejdes der mere overordnet på at bevidstgøre og udfordre de dybereliggende leveregler (tanker som: ”jeg bør…” der styrer ens handlinger og tænkning). Behandling af depression foregår ofte i samarbejde med egen læge el. psykiater.

SORG OG KRISE

kan ramme os alle. Vi bliver alle udsat for sorger og bekymringer i løbet af tilværelsen. Det sker for eksempel i forbindelse med dødsfald, kritisk sygdom eller ulykker, ved skilsmisse, fyring fra arbejdet, arbejdsløshed mv.


Er man i en egentlig krise, kan det være svært at overskue situationen, og der opstår en følelse af, at man er ved at miste grebet om tilværelsen. En krisetilstand kan føre til både psykiske og kropslige symptomer. Hvis en begivenhed udvikler sig til en krise indebærer det ofte tab - og reaktionen på tabet er sorg. Sorgens følelser er fortvivlelse, angst, forladthed, ensomhed, vrede, bitterhed, skyld og skam og jalousi. Sorgarbejde handler bl.a. om at kunne erkende sit tab eller det, der er sket, at man mærker og gennemlever smerten, at man lærer at håndtere det, der er sket og med tiden reinvesterer sine følelsesmæssige energier i fremtiden.