Psykologerne på Torvet

STYRK DIT SELVVÆRD

KURSUS

Destruktive tanker er ofte forbundet med følelser af tristhed, modløshed, utilstrækkelighed, skam, skyld og tomhed. Og måske bruger du din energi på konstant at tilfredsstille mennesker omkring dig, indtager en offerrolle, eller melder dig ud af fællesskabet og føler dig ensom?

 

Selvværd handler om en grundlæggende tro på at jeg er god nok, som jeg er.


Selvværd er ikke det samme som selvtillid, idet sidstnævnte mere handler om, at man ved man er god til noget og kan præstere. Man kan derfor godt optræde med selvtillid udadtil og opnå gode resultater, selv om man inderst inde ikke føler man er noget værd.


Gennem gruppeforløbet ”Styrk dit selvværd” kan du:

  • lære at bryde den onde cirkel af negative og selvkritiske tanker, følelser og adfærd
  • lære at stole på dit eget værd og øge din selvrespekt
  • få energi og mod på livet
  • blive mindre fokuseret på hvad du tror andre mennesker måtte tænke om dig
  • Styrke dine sociale færdigheder
  • Blive mere bevidst om dine styrker og kompetencer

 

Hvorfor behandling i gruppe?

Du møder andre mennesker, som på flere områder har det ligesom dig og som forstår dig. Det skaber trygge og tillidsfulde rammer, hvor du får mod på at arbejde med at styrke dit selvværd.


Metode

Kurset bygger på kognitiv og metakognitiv teori, der forskningsmæssigt har dokumenteret god effekt for behandling af lavt selvværd. Samtidig anvender vi teknikker og øvelser fra ACT. 


Hjemmearbejde

Det er vores erfaring, at hvis man vil lykkes med at lave om på sine negative og opgivende tanker og følelser, så er man nødt til at arbejde vedholdende med det. Derfor er der hjemmeopgaver fra gang til gang, der hjælper dig med at holde fokus på processen..


Pris

Forløbet koster 2500 kr. for voksne mellem 18-30 år eller 2800 kr. for voksne over 30 år. Prisen inkluderer 5  ganges gruppeforløb (4  gange med forløbet + 1 opfølgningsgang).