Psykologerne på Torvet

Sarah

Psykolog  - primært tilknyttet klinikken i Odense 

Jeg er uddannet psykolog fra Syddansk Universitet og har påbegyndt min autorisationsuddannelse. Jeg har flere års erfaring som psykolog på beskæftigelsesområdet, hvor jeg både har arbejdet med socialt udsatte og med mennesker udenfor arbejdsmarkedet. Jeg har ligeledes undervist på gruppeforløb. 

 

Jeg har erfaring med behandling af angst, depression, sociale- og adfærdsmæssige udfordringer, arbejdsrelaterede problematikker, herunder stress- og selvværdsproblematikker, samt kroniske lidelser og livsomstændigheder.

 

Jeg arbejder ud fra kognitiv adfærdsterapeutisk ramme med elementer fra andre tilgange, herunder ACT, CFT, samt eksistentiel terapi.

 

I det terapeutiske rum møder jeg dig anerkendende og med nysgerrighed. Du er eksperten i eget liv, og vi udforsker sammen dine problematikker, så du føler dig set og hørt. Jeg går meget op i at skabe en åben og tillidsfuld relation. Det er vigtigt for mig, at du får redskaber til at mestre din hverdag, samt til at arbejde med dine problematikker.