THEA

Nogle gange kan tilværelsen føles overvældende eller fastlåst, uden at man helt ved hvorfor. I samtaler lægger jeg vægt på at facilitere et rum, hvor du har plads til at tale om det, der fylder – på en måde, der føles tryg og overskuelig. Individuelle samtaler kan bl.a. omhandle:

♢ Angst og uro
♢ Stress og overbelastning
♢ Depression eller tristhed
♢ Perfektionisme og høje krav til dig selv
♢ Lavt selvværd og tvivl på dig selv
♢ Kærestesorger eller udfordringer i relationer

Som psykolog har jeg en særlig evne til at lægge mærke til både det, du siger, og det, der ikke bliver sagt, men som alligevel påvirker, hvordan du har det. Jeg hjælper dig med at forstå mønstre og dét, der kan være svært at sætte ord på.

Jeg arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang, hvor du med udgangspunkt i dine styrker støttes i at genopdage, hvordan du kan skabe de forandringer, du ønsker. Dette afstemmer vi løbende, så vi sikrer, at vi arbejder med det, der er vigtigst for dig.

Derudover har jeg flere års erfaring med parsamtaler. Inspireret af Integrative Behavioral Couple Therapy (IBCT) vil I til parterapi hos mig komme til at arbejde med:

♢ At styrke forståelsen mellem jer
♢ At blive opmærksomme på mønstre, der skaber afstand mellem jer
♢ At anvende konkrete redskaber til at styrke jeres kommunikation
♢ At genfinde nærvær og omsorg i jeres relation gennem adfærdsbaserede forandringer

Parterapi kan også være en støtte, hvis I oplever konflikter i familien. I så fald vil I trygt kunne arbejde med jeres relation uden at involvere børnene, samtidig med at I styrker fundamentet for både jer og familien.

Jeg tilbyder fysiske og online samtaler til børn, unge, voksne og par – både som selvbetaler og gennem sundhedsforsikring.

For at gøre det lettere at finde en tid tilbyder jeg også samtaler den første lørdag i måneden.

FIND OS

ODENSE
Klosterbakken 15, 5000 Odense C
Indgang mellem de to parkeringspladser ved bygningen. Mulighed for parkering via MetroPark.

HILLERØD

Torvet 5, 1. tv, 3400 Hillerød
Indgang  fra Torvet via. porten, hvor der står 3 – 5 (til venstre for Running Sushi) 

KONTAKT OS

Telefon: (+45) 20 85 05 03
Vi har telefontid kl. 9-12 man-fre

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os på: Kontakt@psykologernepaatorvet.dk

Hvis du skal sende en sikker mail, og selv anvender Protonmail, så anvend:
Psykologernepaatorvet@protonmail.com

FØLG OS

Følg med på vores sociale medier, hvor du kan finde hverdagstips til, når det er svært, fagligt indhold om psykologiske emner, og møde vores dygtige psykologer.