KURSUS - Den polyvagale teori, vagusnervens funktion og egenomsorg for behandlere
Kursusdag om den Polyvagale Teori, Vagus nervens funktion og egenomsorg
Kursus, der giver dig en forståelse af tryghed, kontakt og nervesystemets rolle i menneskelig kommunikation
Dr. Stephen Porges Polyvagale Teori bygger på neurovidenskaben bag menneskets grundlæggende behov for at føle sig tryg og forbundet i kontakt, kommunikation og socialt samspil.
Teorien belyser, hvordan vores autonome nervesystem (ANS) fungerer med det overordnede formål at beskytte os mod farer, stress og længerevarende belastning.
Kursusdagens formål:
- At formidle indsigt i Dr. Stephen Porges neuro-videnskabelige teori, som underbygger menneskets behov for tryghedsfølelse, forbundethed og social engagering.
- At fremme deltagerens indsigt i hvordan vi med afsæt i den Polyvagale Teori kan øge tryghedsfølelse og indre ligevægt hos børn, unge og voksne med belastede nervesystemer.
- At lære deltageren at anvende enkle regulerende metoder til stimulering af Vagus nerven, som fremmer indre ro og restitution. Metoderne kan anvendes af dig selv med omsorg for dit eget nervesystem forud for og efter krævende konsultationer.
- Metoderne kan også videregives med vejledning til dine klienter, patienter eller borgere og deres omsorgspersoner.
- At give indsigt i betydningen af egenomsorg i arbejdet med mennesker med belastede nervesystemer.
Kursus program :
- Gennemgang af Dr. Stephen Porges Polyvagale Teori
- Vagus nerven og dens betydning for regulering af det autonome nervesystem
- Polyvagal Teori relateret til sanseintegration og sensorisk bearbejdning
- Neuroception- nervesystemets registrering af henholdsvis truende og beroligende signaler
- Egenomsorg. Lær dit eget nervesystem og dets signaler bedre at kende
- Praktisk afprøvning af Vagus nerve stimulation til nedregulering af indre uro og fremme af restitution
- Introduktion til Safe and Sound Protocol (SSP). Stephen Porges lydterapeutiske metode til reduktion af auditiv sensitivitet, afbalancering af det Autonome Nervesystem og fremme af social engagering og kommunikation
- Hvordan kan vi anvende en ”Polyvagal tilgang” i praksis?
Præsentation af underviser Ingelis Arnsbjerg:
Ingelis Arnsbjerg er privatpraktiserende ergoterapeut for børn, unge og voksne med autorisation i Danmark og i USA. Ingelis er på 26 år indehaver af virksomheden Sans & Samling med behandlingsfaciliteter i Nødebo.
Ingelis har specialiseret sig i sensoriske bearbejdnings forstyrrelser gennem ansættelser på hospitaler, specialskoler, specialbørnehaver og behandlingshjem i Danmark og i USA.
Ingelis er certificeret i de udviklingsfremmende lytteterapier Integrated Listening Systems (ILS) udviklet af psykiater og neurolog Dr. Ron Minson og Safe and Sound Protocol (SSP) udviklet af psykiater og neurofysiolog Dr. Stephen Porges.
Ingelis er uddannet instruktør i iLs i USA, og afholder certificerende kurser for ILS behandlere.
Ingelis er Formand for Bestyrelsen i Ergoterapi Fagligt Selskab for Børn og Unge siden 2015.

PRAKTISK INFORMATION
Kurset består af 1 undervisningsgang
Kursusdatoer
Fredag d. 2 Maj kl. 08:30 – 15:30
Ledige pladser
Deltagerantal: Maks. 20 personer
Pris
2750 Kr.
Hvordan melder jeg mig til?

Du kan nemt tilmelde dig via vores online bookingsystem.
Hvis du har spørgsmål eller foretrækker at booke personligt, så kontakt os på mail eller telefon.
Hvor foregår kurset?
Kurset afholdes i vores hyggelige lokaler i hjertet af Odense, Klosterbakken 15.
Kontakt os, hvis du ønsker at booke et eksternt kursus.

FIND OS
ODENSE
Klosterbakken 15, 5000 Odense C
Indgang mellem de to parkeringspladser ved bygningen
HILLERØD
Torvet 5, 1. tv, 3400 Hillerød
Indgang fra Torvet via. porten, hvor der står 3 – 5 (til venstre for Running Sushi)
KONTAKT OS
Telefon: (+45) 20 85 05 03
Vi har telefontid kl. 8-16 man-fre
Hvis du har spørgsmål, så kontakt os på: Kontakt@psykologernepaatorvet.dk
Hvis du skal sende en sikker mail, og selv anvender Protonmail, så anvend:
Psykologernepaatorvet@protonmail.com
FØLG OS
Følg med på vores sociale medier, hvor du kan finde hverdagstips til, når det er svært, fagligt indhold om psykologiske emner, og møde vores dygtige psykologer.